Humitas

En humita er frisk sød majsdej, enten sød eller salt, pakket ind i majsblade og dampet. Det er en andinsk ret, som Ecuador deler med Peru, Bolivia og Argentina, og hvert land og hver kok former opskriften lidt forskelligt.

Dejen laves af frisk majs frem for tørt majsmel, hvilket giver den en blød, fugtig konsistens. Ecuadorianske kokke laver den enten sød, med sukker, eller salt, med ost, og bladet holder fyldet fugtigt, mens det damper. Fordi retten deles af flere lande, dækker navnet over opskrifter, der varierer fra køkken til køkken.

Hvad det egentlig er

Frisk sød majs rives eller males til en blød dej, som blandes med smør, sukker eller ost og som regel mælk for at gøre den mere løs. En skefuld smøres ud på et majsblad, foldes til en pæn pakke og bindes, og dampes derefter, til dejen stivner. Bladet er en indpakning og spises ikke; det trækkes tilbage, og den bløde majs indeni spises direkte fra det. Søde humitas og ost-humitas laves af samme dej, og forholdet mellem sukker og ost varierer fra køkken til køkken.

Sådan serveres det

• Varm, direkte fra dampkogeren, med bladet trukket tilbage ved bordet.
• Sød eller salt, afhængigt af opskriften, og ofte spist til morgenmad eller som snack.
• Spist med en ske eller med hænderne, med bladet lagt til side og ikke spist.

Sådan skriver du det på kortet

• Angiv fyldet tydeligt: sød majs-humita med sukker, eller majs-humita med ost. Oplist de søde og de ostede versioner som separate retter, hvis du sælger begge.
• Markér mælk. Smør, mælk og ost indgår alle i den klassiske opskrift, så mælk skal markeres som allergen på hver humita.
• Nævn osten, hvis du bruger en, så gæsterne kan vurdere, om den passer dem.
• Skriv at bladet er en indpakning og fjernes før spisning, så gæsterne ikke forventer at spise det.
• Skriv at retten er dampet, så det er tydeligt, at konsistensen er blød og ikke sprød.