Churrasco

Churrasco er Brasiliens grilltradition: store stykker kød, krydret med lidt mere end groft salt, grillet på lange spyd over gløder af trækul eller træ. Det er lige så meget en weekendsammenkomst derhjemme som et restaurantmåltid; en churrascaria er restauranten, der serverer det, og rodízio er blot én måde, disse restauranter serverer det på.

Hvad det egentlig er

Stykkerne saltes, trækkes på lange metalspyd og tilberedes over den jævne varme fra trækuls- eller trægløder, ikke direkte i flammerne, og vendes, så fedtet smelter, og overfladen brunes uden at brænde på. Picanha — fedtkappen fra oksens bagpart — er det mest kendte stykke; costela (oksespareribs), fraldinha (flanksteak), linguiça-pølse, kylling og kyllingehjerter er almindelige valg, men ingen tallerken behøver at have det hele.

Churrasco og rodízio er ikke det samme. Churrasco er selve grillningen, og en churrasco i haven er lige så meget churrasco som en på restaurant. Rodízio er en servicestil på restauranter, hvor tjenere, kaldet passadores, går fra bord til bord og skærer skiver direkte fra spyddet, indtil gæsten signalerer stop, ofte med et lille kort, der er grønt på den ene side og rødt på den anden.

Sådan serveres det

• Skåret fra spyddet, ved bordet eller ved grillen.
• Med enkle tilbehør: farofa, ris og bønner, vinaigrettesalsa af tomat og løg, salat og nogle gange grillet ananas eller ostebrød.
• Ved rodízio stykke efter stykke, indtil gæsten vender kortet til rødt.

Sådan skriver du det på kortet

• Angiv stykkerne, og skriv om det er et fast udvalg eller rodízio-service.
• Rent oksekød med groft salt indeholder ingen af de 14 EU-allergener, men de øvrige komponenter skal tjekkes enkeltvis: linguiça og andre pølser kan afhængigt af produktet indeholde soja, mælk eller gluten, hvidløgsbrød indeholder hvede og mælk, og marineret kylling afhænger af marinaden.
• Angiv svinekød og kylling udtrykkeligt, når de indgår i udvalget.